Vi kalder ikke vores mødebookere for callcenter-medarbejdere, og det er ikke bare semantik. Når man hver dag taler med direktører, CFO’er og marketingchefer på vegne af et andet brand, så er man ikke en stemme på en linje — man er den første oplevelse, beslutningstageren får af virksomheden.
Derfor hedder de Strategiske Storytellers. De forbereder hver samtale som et håndværk: læser om virksomheden, mærker efter hvor det giver mening at ringe, og finder den vinkel, der gør, at modparten har lyst til at lytte længere end de første ti sekunder.
Det vi ofte hører fra dem selv, er at man aldrig bliver helt færdig med at lære. Hver samtale efterlader noget — en ny indvending, en uventet sætning, en pause der blev brugt rigtigt. Det er den nysgerrighed, vi rekrutterer efter.
På holdet sidder mennesker med vidt forskellige baggrunde: tidligere sælgere, journalister, undervisere, projektledere. Det fælles er ikke CV’et, men måden at gå til en samtale på: med respekt for den anden og med ærligt nysgerrighed for, hvad der egentlig er på spil.